Stilleben

MOUD Home Cloud spejl - organisk form

Stilleben stammer fra tysk og direkte oversat til dansk “stille liv”. Det stammer helt tilbage fra 1600-tallet hvor kunsterne malede opsatte blomster, frugter, skåle osv. De malerier kan vi nok alle nikke genkendende til. Så kort fortalt er det helt simpelt en samling af dekorative genstande. Stilleben er et ord der bruges en del, når vi snakker styling og indretning. 

Et stilleben er noget, som du selv skaber ud fra din egen stil, så her sætter du virkeligt dit personlige præg på indretningen, og det er med til at skabe hygge og personlighed i dit hjem.

Skab dit eget stilleben

Meningen med et stilleben er at det skal skabe stemning og gerne udtrykke en historie. Det gælder om at sammensætte ting, som vækker en følelse i dig eller fortæller en historie, fx ferieminder, barndomsminder, glæde osv.

Det er vigtigt at skabe ro og harmoni, og ikke mikse for mange forskellige ting eller stilarter, da det vil give et forvirrende og rodet udtryk, så heller starte med få ting og få skabt en sammenhæng. Tænk meget gerne i kontraster, så længe de komplimenterer hinanden.

Byg dit stilleben op omkring den ting, som betyder mest for dig eller er mest markant, fx en stor vase eller figur. Sørg for at få de andre ting til enten at matche i farve, materiale eller at skabe en kontrast.

Naturlige ting som blomster, både friske og tørrede, grene, sten, blade eller muslingeskaller er med til at give dit stilleben liv og sjæl.

MOUD Home Cloud lysestage

Tænk i niveauer

Der skal være forskellige højder, tilføj gerne blomster eller grene eller et billede, som kan give noget højde. Brug gerne bøger eller et fad på fødder til at skabe plateauer, hvor du kan stille en lille lysestage, ligge små muslingeskaller fra en strandtur eller måske en lille figur. Hvis ikke du sørger for at skabe flere højder kan din opstilling nemt komme til at se klumpet og tung ud.

En god tommefingerregel er at antallet af ting du bruger altid skal være ulige, altså 3, 5, 7 osv. Det giver et meget bedre udtryk og virker meget mere dynamisk end et lige antal.

Placering

Hvor placerer du bedst dit stilleben? Mulighederne er mange, men vær opmærksom på, at det ikke står et sted, hvor du ofte skal flytte rundt på det. Du kan bruge en vindueskarm, en skænk i stuen, et konsolbord, midt på spisebordet eller i dit vitrineskab. Du kan også bruge dit stilleben i en praktisk sammenhæng. Fx på badeværelset hvor du laver et lille stilleben ved vasken med din håndsæbe, en lille vase og en lille skål stillet op på et fad. Eller i køkkenet hvor du laver et stilleben ved komfuret bestående af køkkenredskaber i en dekorativ krukke, høje krydderurter og krydderier og salte. Så mikser du det praktiske med det dekorative.

Opsætning

Det er ikke sikkert du rammer rigtigt i første hug. En del af arbejdet består i at flytte rundt og afprøve forskellige opstillinger. Jo mere du øver dig, desto nemmere bliver det og jo smukkere bliver resultatet. 

 
Oak væghylde

Gå endeligt på opdagelse blandt vores designs, og find store og små dekorative elementer, som vil være perfekte til dit nye stilleben.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *