Boligindretning 2023 – trends og tendenser

Boligindretning 2023 - trends og tendenser

2020érne er et årti, som har påvirket os alle på den ene eller den anden måde. Det har været en anderledes og finurlig tid og det har også rykket i vores virkelighedsopfattelse. Dét kan skabe grobund for en ny begyndelse, en ny normal, der kan være både givende og udfordrende.

Hjemmets betydning forandrer sig i en tid, hvor usikkerheden har præget vores omverden – både herhjemme og i udlandet. I usikre tider bliver vores hjem endnu vigtigere, det bliver vores sikre base. Det påvirker os i indretningen af vores boliger.

Vores fokus på bæredygtige valg er større end nogensinde før, og det vil kun blive endnu mere. Vi er blevet langt mere bevidste om, hvor vigtige vores fællesskaber er, og hvordan vi skaber større bæredygtig balance i hverdagen. Det betyder at vi har fokus på et godt langtidsholdbart design, funktionaliteten i de produkter vi vælger og måske allervigtigst den ekstraordinært gode kvalitet, 3 vigtige aspekter som i kombination sikrer langtidsholdbare produkter.

MOUD Home Dot knagerække med hylde

Materialer

Med udgangspunkt i den bæredygtige balance i hverdagen vælges langtidsholdbare og modstandsdygtige materialer. Som vi ved kan holde til hverdagens brug og som bliver smukkere med tiden.

Egetræ

I 2020 var egetræ i alle mulige produkter et kæmpe hit, og det fortsætter. Jeg vil faktisk sige, at det er helt uundgåeligt i indretningen her i 2023. Vi her i norden elsker egetræets varme og naturlige udtryk. Samtidig er egetræet en af de absolut stærkeste træsorter, dvs. du får produkter som virkeligt holder til hverdagens brug.

MOUD Home OAK knagerække i 70 cm med 6 messing knager

Messing i indretningen

Messing er gået fra at være en trend til at blive en ægte klassiker. Den gyldne farve giver indretningen et både varmt og eksklusivt touch, der passer perfekt ind i den nordiske minimalisme.

Hos MOUD Home elsker vi messing og det eksklsuive udtryk, som det tilfører et produkt. Det varme udtryk fra messingen bløder det ofte lidt hårde udtryk på badeværelset op. Med de smukke DOT knager, WALL håndklædeholder og WALL toiletrulleholder kan du tilføre et luksuriøst udtryk til dit badeværelse.

MOUD Home wall toiletrulleholder i messing

Marmor

I 2013 blev marmor genoplivet, efter i flere årtier at have været næsten forsvundet fra indretningen. Sidenhen har den opnået klassiker-status. Dette smukke naturlige materiale, er skabt i og af naturen igennem millioner af år. Marmor er et ultra holdbart materiale og bruges i alt lige fra borde til lysestager, og hvert produkt er unikt.

Sildebensmønster

Sildebensmønsteret har, ligesom messing, udviklet sig til at blive en klassiker i danskernes hjem. Vi bruger dette mønster, som en langsigtet del af boligen, nemlig i smukke gulve og fliseopsætninger på badeværelser og i køkkener.

Hvis du ikke lige står overfor at skifte gulv eller fliser ud, så har du stadig muligheden for at få dette smukke mønster som en del af din indretning. Brug flere af vores elegante Herringbone spejle ved siden af hinanden på en stor flade, og se hvordan det smukke mønster tilfører din indretning et eksklusivt udtryk.

Tekstiler

Når vi vælger tekstiler til vores hjem har vi også fokus på naturlighed og bæredygtighed. Så tekstiler, der er udviklet med mindst muligt belastning for miljøet. 

MOUD HOme herringbone spejl i bronze

Her vil jeg især fremhæve tekstiler, der er produceret af genanvendte materialer, som fx vores egne STRIPE dørmåtter.
Derudover er hør også populært med sit naturlige udtryk og farver. Det let krøllede udtryk giver en smuk kontrast til hjemmets udtryk.

Bløde, organiske former

Igennem de senere år er bløde, organiske former virkeligt vundet frem. I og med vi i indretningen lader os inspirere meget af naturen, så finder de bløde, naturlige former også vej ind i vores hjem.

Du finder de organiske former overalt lige fra organiske spejle, vaser, lysestager til borde og stole. Vores boliger består oftest af lige linier, de bløde former er fantastiske til at bløde alle de lige linier og vinkler op. Det skal en smuk dynamik og fine kontraster til den enkle nordiske minimalisme.

Vores CLOUD serie, der består af spejle og lysestager er netop også inspireret af naturen. De er skabt med inspiration fra bløde, drivende skyer på en smuk sommerhimmel.  

MOUD Home Cloud spejl - organisk form

Farver 2023

Med omskifteligheden i samfundet og de usikre tider har vi tendens til at søge det kendte, naturen, ro og harmoni. Afdæmpede grønne farver og rolige jordfarver skaber basen og roen. De afstemte og harmoniske nuancer vil skabe masser af harmoni og ro i hjemmet. Samtidig har vi behov for kontrasterne og de farverige inputs for at skabe personlighed og et unikt udtryk. Klare blå og lilla nuancer er perfekte til at skabe netop denne kontrast til det afdæmpede og naturlige.

MOUD Home curve vase lilla

Når du nu overvejer hvad du skal vælge til din indretning af dit hjem i 2023, så hold fokus på de langtidsholdbare valg, klassiske designs og mønstre. Miks materialer som egetræ, marmor, messing og glas.

Gå ind og lad dig inspirere af de lækre nyheder på shoppen og vælg dine egne favoritter til din boligindretning 2023.