Som en virksomhed der designer og producerer anerkender vi vores ansvar for at bidrage til en mere bæredygtig fremtid. Vi arbejder løbende med at sikre forbedringer på alle niveauer lige fra materialevalg til produktionsmetoder, emballage og fragt af både nuværende og fremtidige designs.
Hos MOUD Home arbejder vi dedikeret med at skabe design med lang levetid, funktionalitet og høj kvalitet på ansvarlig vis. Vi prioriterer kvalitet højt for at sikre langtidsholdbare produkter. Vi tror på, at grundlaget mod et mere bæredygtigt forbrug er produkter i høj kvalitet, der sikrer, at produkterne holder til hverdagens brug
Vi har fokus på vores designs holdbarhed og levetid, både med hensyn til funktionalitet og æstetik. Vi laver løbende vurderinger af vores produkter, herunder materialevalg samt produktionsmetoder og fragt. Dette gør vi for at kunne implementere endnu mere ansvarlige materialer og arbejdsgange i både eksisterende og fremtidige design.
Ca. 20% af vores produktion foregår i Danmark. Derudover samarbejder med vi med en række dygtige håndværkere over hele verden, som alle er udvalgt ud fra deres evne til at producere høj kvalitet og står inde for en ansvarlig produktion. Hovedparten af vores leverandører er allerede certificerede efter SEDEX, ISO 9001, SA8000 eller BSCI for at sikre fair arbejdsforhold og ansvarlighed i vores forsyningskæde. Vores langvarige partnerskaber med leverandører er bygget på gensidig tillid og respekt.
Genanvendt træ
Hos MOUD Home elsker vi, når vi kan udnytte ressourcerne fuldt ud. Derfor er vi ekstra stolte af Dot knagerækkerne og OAK skamlerne der er produceret i restmaterialer fra bordpladeproduktion. Det betyder rent praktisk, at afskær fra bordpladerne bliver stykket sammen og forarbejdet, så det i stedet for at ende som affald kan få nyt liv i vores produkter.
Egetræ i Danmark
Dansk produktion står vores hjerte nært. Det betyder meget for os, at vi har mulighed for at støtte den lokale produktion i Danmark. Alle vores designs i egetræ produceres i Danmark. I Danmark har vi en lang tradition for håndværk i træ, derfor findes der en lang række dygtige håndværkere, som kan levere en exceptionelt høj kvalitet i netop træ. Samarbejdet med de danske håndværkere giver os en hurtig, fleksibel og ansvarlig forsyningskæde, som sikrer varige produkter. Samarbejdet med vores danske leverandører er præget af gensidig respekt og sparring, hvor vi med deres hjælp kan minimere materialeforbruget og sikre minimum af forarbejdning samt transport af de færdige produkter.
PET Garn også kaldet genbrugspolyester
Vi synes, at det er helt fantastisk, at vi kan forvandle brugte plastikflasker til tekstiler. Polyester er et af de mest populære materialer i tekstilbranchen, fordi fiberen er så slidstærk. Derfor er fx måtter af polyester langtidsholdbar, nem at holde og rengøre. Mange plastikflasker flyder rundt i verdens have, mens andre bliver smidt ud tilfældige steder. Flaskerne forurener naturen, og tager mere end 1000 år at nedbryde. Heldigvis kan flaskerne få nyt liv, og bidrage til et bæredygtigt initiativ til produktion af polyester, som vi alle kan få glæde af. Genanvendt polyester er lavet ud af brugte plastikflasker, og omdannet til nye polyesterfibre. Produktionen af genbrugspolyester (PET) bruger meget mindre vand og energi end produktionen af ny polyester.
Holdbarhed, styrke og egenskaber for PET polyester er de samme som for ny polyester, men påvirker miljøet væsentligt mindre.
Vores mål for 2025
Vores mission er at skabe enkelhed i hjemmet med design, der perfekt blander funktionalitet med tidløs æstetik. Vores hovedfokus ligger i vores designs holdbarhed og levetid, både med hensyn til funktionalitet og æstetik
Vi skal gøre det nemt og trygt for mennesker at vælge ansvarlige, langtidsholdbare produkter til, når de indretter deres hjem.
Vores mål er i 2025 at alle vores leverandører skal være certificerede. Siden januar 2024 er alle nye leverandørsamarbejder udelukkende indgået med certificerede leverandører.
I 2025 arbejder vi målrettet på, at inkorporere genanvendte materialer i endnu større omfang.